nIKolaJ BRie pETeRsEn

Nikolaj Brie Petersen.jpeg

Nikolaj Brie Petersen er Maskine Maskines ophavsmand. Der står Shaman på hans

person-ale-kort og der er ingen tvivl om, at det er med rette. Det levende maleværksted Maskine Maskine, er rekreations plads og en helt ualmindelig oase for mange patienter fra psykiatrien.

Nikolaj's egne kunstværker er mangeartede. Han bevæger sig i mange elementer og genre og skaber alt fra intensive malerier, til skulpturer, digte, kunstinstallationer o.a. Et af hans største kunstværker er skabt i rammerne af Sct Hans Hospital - Maskine Maskine.  Her møder man mennesker i alle nuancer - og ikke mindst en rummelighed, der er svær at finde andensteds - en rummelighed man som psykiatrisk patient, kan nyde godt af.

-"Som patient har man brug for et frirum, hvor man ikke behøver at være andet, end bare sig selv, med alt det man er" som en af patienterne har udtalt. Det rammer direkte ind i Nikolaj's vision omkring værkstedet. 

Nikolaj har som patient, selv oplevet psykiatrien "indefra". De mange erfaringer han har gjort sig, på godt og ondt, resulterede i dette levende værksted - for og af patienter.

Vigtigheden af et personale-frit rum, med mulighed for at udtrykke sig kreativt, er af afgørende betydning for mange af de mennesker, der bruger værkstedet. At kunne udfolde sig, fordomsfrit og uden at blive kigget over skulderen, er med til at sikre den enkeltes mulighed for, at finde sin egen sti.

Nikolaj's egen historie og kunst er også en stor inspirationskilde, for patienter, såvel som personaler og besøgende. 

-"Men mentor bliver jeg sku' aldrig" som Nikolaj siger -"udvikling kommer indefra og det bakker jeg til enhver tid op om!" 

Foråret 2020 blev drømmen om udgivelsen af sin egen bog, virkelighed for Nikolaj. Med billeder og ord, drager han os ind i et helt særligt univers, hvor vi alle har meget at lære.

Du kan få mere at vide om bogen hér:

Ligesom den naturligvis kan fås i håndkøb i Maskine Maskine

og i Taga Farvehandel (Jagtvej 131, Kbh. N)

Nikolajs mange værker fra udstillingen "Stueren", kan opleves i gal(leri)et her på siden.

Her er en lille film om maleriet "Diagnose" som Kompetencecenter for retspsykiatri har overtaget:

http://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/nikolaj-p

For at få mere information om Nikolaj, hans erfaringer og hans værker, kan du ud over at se de mange links hér på siden, kontakte Nikolaj selv og evt. aftale et møde mv. 

80%patient.jpg