Vi er et FRIRUM - FOR patienter og AF patienter (med psykiatriske diagnoser)

VI der bruger atelieret/værkstedet aktivt, er patienter, med psykiatriske diagnoser. Der er som sådan ingen "personaler" tilknyttet - hverken fra sundhedssektor eller kulturinstitutioner - Dette er vores FRIRUM - hvor vi kan kreere, uden at blive set over skulderen.

VI er alle gode til at passe på hinanden i processen. Det er en del af det der skaber den "rummelighed" vi har brug for, for at kunne udøve vores kreativitet.

VI får en del støtte og sponsorater, således at vi alle kan komme til at male. Flere af de materialer vi bruger har vi også selv med. Vi passer godt på det vi har og forsøger løbende at finde materialer til flere.

VI er ikke alle indlagte på Sct. Hans, men de fleste af os er - eller har været i kortere eller længere perioder.

VI tager altid gerne imod besøg i værkstedet - det fungerer på den måde også som galleri og når vi har kræfter til det, fortæller vi gerne om vores process mv. 

Man er velkommen i åbningstiderne. Ligesom brugerne af værkstedet passer på hinanden og tager hensyn - gør vores gæster det også. Det er vi glade for.

Vi hører gerne hvad du synes og/eller svarer på spørgsmål hvis vi er i humør til det - ellers kigger du bare.

Rundvisninger mv.

Vi tager gerne imod grupper af besøgende til rundvisninger. Ring i forvejen og aftal med Nikolaj hvordan og hvorledes. Det er også en mulighed, at få besøg af en "Maskinist" som kan fortælle om værkstedet, livet med en psykiatrisk diagnose og hvad det vil sige at være et kreerende menneske i det psykiatriske system.

Fotografering og sociale medier

Du må meget gerne tage billeder af vores skønne galleri og de værker der er udstillet - dog frabeder vi os, al fotografering af personer i galleriet - med mindre andet er aftalt. Det er vigtigt for os, at Maskine Maskine forbliver et fristed for den enkelte. 

Har du taget billeder, af galleri eller omgivelser, må du hellere end gerne dele disse på sociale medier så som Instagram og Facebook mv. gerne med "tagget" lokation - på den måde kan vi dele det vi har.

Kreativitet og sundhed

Der er efterhånden velkendt at kreativ udfoldelse har vist sig at have gode resultater ift. dit psykiske helbred. Ved at udfolde sig kreativt, aktiveres hjernens centre og du får på den måde "trænet" forskellige evner - en slags fitness for hjernen kan man sige. Dette gør bl.a. at du bedre kan

finde ro, at du bedre kan prioritere og at du bedre kan sætte ord på, det du oplever. Om du kan male eller ej, viser studier at du får det bedre ved at kreere - simpelthen :)

Nikolaj Brie Petersen

Udover at være kunstmaler, er Nikolaj Brie Petersen, ophavsmand til maleværkstedet Maskine Maskine. Nikolaj er selv tidligere patient og har i samarbejde med Sct. Hans, dannet dette værksted - til gavn for mange, mange patienter. Drømmen om et levende værksted og dette frirum,med plads til den enkelte - er blevet virkelighed.

 

Ring og aftal mærmere med Nikolaj på tlf. 228 12 12 3